Side 6

Jørgen 'TNT' Møller

Havde du indtryk af, at Det DUR var en betydningsfuld udsendelse for kulturen her til lands?

Jeg havde absolut ingen fornemmelse for hvorvidt Det DUR havde nogen som helst signifikans på det tidspunkt, da jeg nærmest kun lyttede til radio hvis jeg optog shows i US eller selv lavede programmer.

Hvem var ifølge dig kongerne til at lave do-it-yourself remix og megamix?

Kongerne dengang ville utvivlsomt være Aldo Marin, Latin Rascals og Double Dee & Steinski. De ypperste edit-artister var Omar Santana, Carlos Berrios, Latin Rascals og Chep Nunez.

Kan du fortælle om house-scenen i København i de år (1988-90)? Havde du på det tidspunkt skiftet interesse fra hip-hop til house?

House-scenen voksede langsomt frem fra den eklektiske og baleric-inspirerede scene omkring Coma og Baby , men relativt hurtigt degenerede den scene og blev mere bærende for udviklingen af techno end house i København. House fik først for alvor sin udbredelse da X-Ray åbnede i Boltens Gård (i 1994, red.). Coma festerne og Baby klubben var kærkomne alternativer til de mainstream diskoteker der dengang dominerede. Dengang var det radio, der havde størst indflydelse på diskotekers playlister og der var ikke nogen klub-scene som sådan.

I slutningen af 80'erne, faktisk fra omkring 1987, blev de forskellige genrer mere og mere generiske. Samtidig var teknologien standardiseret og mange artister brugte de samme midler for at nå samme sørgelige resultater; overproduceret kønsløs pop.

Hip-hop blev på den ene side politiseret og på den anden side hyper kommercieliseret, så det var svært at holde interessen fanget. Det er én af grundende til, at jeg mener at det bedste ved 80'erne var at de stoppede. Selvfølgelig var der opmuntrende indslag, men generelt synes jeg at slut 80'erne var en svag periode. Det var for mit vedkommende faktisk først i '93, da Wu-Tang Klan brød igennem, at hip-hop blev interessant igen.

Samtidig var house vokset fra de horrible Stock, Aitken & Waterman fortolkninger af genren og havde fundet sit eget rå leje i USA, primært i NYC og Miami. På det tidspunkt var det blevet svært for mig at identificere mig med storbandende joint-kæderygende afroamerikanere, mens udtrykket i house tiltrak mig på et helt andet plan. Her kunne jeg finde spor af gammel disco og soul pakket ind i nye hårde rytmestrukturer.

NY house var for mit vedkommende i starten af 90'erne det eneste rigtige alternativ til den systematiske trommehinde destruktion som de europæiske skurvognsartister som fx. Dr. Alban, 2 Unlimited og 24-Seven, i konspiratorisk samvirke med deres skrupelløse pladeselskaber, insisterede på at udsætte os for.

I 1990 dannede du bandet Wizdom-N-Motion sammen med produceren Joe Belmaati, rapperen Al Agami og sangerinden Chris. Hvordan kom det projekt i stand?

Op gennem 80'erne havde jeg med tiden fundet sjælefred i R&B, men det var først da engelske Soul II Soul omkring 1990 dannede fundament for en ny inkarnation af genren, at jeg fik mod på selv at producere den type musik. Pludselig blev det legitimt at bruge break beats som underlægning til de bløde akkord rundgange, som melodierne flød ovenpå. Med en baggrund som hip-hop DJ, og stor samling break beats, blev jeg næsten også "ekspert" fra den ene dag til den anden, så det var interessant at prøve kræfter med den genre.

Jeg hørte Chris synge for Cut'n'Move (som jeg må sige, altid har haft glimrende smag med hensyn til valg af forsangerinder), og gik straks i gang med at arrangere det praktiske forbundet med at få hende til at synge på det projekt jeg havde i tankerne. Der var ikke rigtig nogen anden ambition end at lave noget musik vi selv syntes var fedt at lytte til.

Wizdom-N-Motion havde kontrakt med Mega Records og udgav 2 singler (Head 2 Toe og Keep Standing). I indspillede tillige en hel LP og var klar til den helt store lancering a la den Cut'n'Move fik. Projektet løb dog ud i sandet?

Forløbet med Mega Records endte med at blive en bitter erfaring. På mange punkter følte vi som gruppe at Mega ikke levede op til deres løfter og forpligtelser. Det kulminerede med hvad vi følte var en manipulation af projektet og manglende afklaring af økonomiske aftaler, som kom samtidig med interne stridigheder. Og vi så det som eneste udvej at splitte gruppen for at forhindre, at projektet blev realiseret i en form vi ikke kunne stå inde for. Vi havde allerede haft Will Downing og James D Train med indover, men Mega's ønsker trak i en helt anden retning, og stilforvirringen ville blive total hvis vi gav efter.