Side 4

Jørgen 'TNT' Møller

Kan du fortælle om din første rejse til New York?

Det var i sensommeren 1985. Dee-Pee og DJ Duke var taget i forvejen og jeg mødtes med Dee-Pee i JFK lufthavnen. Vi boede på et hotel der kun kostede 8 dollar pr. nat til trods for at det lå på hjørnet af 54 St. og Broadway , lige overfor Studio 54! Elevatoren virkede stort set aldrig og i hele perioden var der hedebølge over NYC, så det var en svedig affære at komme op og ned fra 12. etage. Værelset vi boede på havde ikke aircondition og der var gråspurve store kakerlakker på væggene. Der var en aircondition blæser monteret på taget af bygningen og når den på vilkårlige tidspunkter af døgnet startede, var det med samme lydstyrke som en flymotor. Til gengæld kunne vi næppe bede om en mere central beliggenhed og det var en glimrende base for vores udforskning af, og hyppige ekskursioner til, NYC's mange vinyl pladeforretninger.

Vi var engang oppe på 125. gade, som er midt i Harlem , som på det tidspunkt var et social ret belastet område. Da vi gik ind bag politi-afspærringen, var det ledsaget af ordene "I hope you got a good reason for going in there" fra den flinke betjent. Vi havde flere gode grunde; Foruden en vinyl biks med promo-udsalg var der f.eks Paul Winley's pladeselskab og forretning som påkrævede en visit. Ved den lejlighed stiftede vi bekendtskab med Paul Winley's hund Psycho og jeg fandt bl.a. en kopi af Afrika Bambaataa Death Mix og to kopier af Fantasy Three It's Your Rock til en dollar stykket, så der var særdeles gode grunde til at bevæge sig ind i brændpunktet.

Hvilke klubber og DJ's gav dig de største oplevelser i New York i midt 80'erne?

De største oplevelser var helt klart Danceteria, Area og 1018 . Senere blev det Red Zone og Palladium. Jazzy Jay og Afrika Bambaataa sammen med grandmaster Dee (Whodini) med Beastie Boys og Busy Bee on the mic på Danceteria, september 1985, var en mindeværdig oplevelse.

David Morales og Jocelyn Brown live på Red Zone sommeren ´89 var ikke helt kedeligt. Little Louie Vega og premieren på Todd Terry's "Party people" i december 1987 på Heartthrob rykkede hårdt. Der var mange mange andre gode gigs, men det er de tre sidstnævnte jeg umiddelbart kommer i hu.

Nåede du at opleve Paradise Garage?

Jeg nåede aldrig at opleve Paradise Garage, men jeg nåede til gengæld at deltage i én af Studio 54's sidste krampetrækninger.

Jeg har læst, at I på Jeres længere ophold i New York af og til løb tør for penge og måtte leve fra dag til dag og bo sammen flere på et og samme hotelværelse (bla. med Willer og Soulshock)?

Typisk boede jeg ca. en måned i NYC, men fra omkring '90 blev perioderne længere og længere og jeg boede der næsten et år omkring 1993-94. Jeg tror det var i 1988, hvor jeg boede i en lille lejlighed i The Village sammen med Soulshock og Willer. Willer var vores manager, men jeg havde svært ved at acceptere Willers etik og vi blev ret hurtigt uvenner og var vist også oppe at toppes ved en enkelt lejlighed. Så det var ikke et frugtbart arbejdsforhold.

Vi havde ikke mange penge og der var flere dage sidst i perioden, hvor vi ikke havde råd til ret meget mad. Heldigvis var ham vi boede til leje hos en fantastisk tryllekunstner. Da vi en aften ville på The Tunnel, uden dog at have de økonomiske forudsætninger for sådan en ekskursion, stillede han sig op på fortovet på 7th Avenue og optrådte med et par fænomenale numre som fik folk til at spytte så meget i kasketterne at vi havde rigelig råd til at gå på The Tunnel, 3 mand høj!

Jeg har siden, i 1994, oplevet at pengene slap op pga. diverse uforudsete udgifter og jeg måtte leve af tunfisk en hel måned!

I 1988 bliver du i New York involveret med rapperen Dose Material og levere track til hans nummer Dope Material. Hvordan fandt du sammen med ham (Rafael Vargas)?

Jeg havde allerede mødt Aldo Marin og var på det tidspunkt begyndte at lave små numre på min 4-spors båndoptager. Ved en lejlighed hørte Aldo et par af mine numre, som han mente han havde den rette vokalist til og så var det projekt i gang. Masteren fik han på kassettebånd!

Nummeret blev udgivet på en 12" på Cutting Records med netop Aldo Marin som chef. Er det korrekt at du fik en flad 50 dollar for dit arbejde på Dope Material. Take it or leave it.

Det er korrekt at jeg fik $50 for Dope Material pladen , men beløbet fik jeg på en check en del måneder senere da "byttet" var gjort op. Sjovt nok fik jeg for nylig at vide at en kopi af den originale vinylskive var blevet solgt som samlerobjekt på Ebay for $53. Det ville svare til en styk pris på $28 i 1987, når man justerer for inflation, så mit udbytte kunne -teoretisk set- være dækket ved salg af to kopier. Selvfølgelig var den reelle styksalgs pris en del lavere dengang, $4.99 detail, så vidt jeg husker og manufaktureringsomkostningerne pr. enhed var selvfølgelig væsentlig lavere. Haha, der er mange grunde til at elske pladebranchen.