Afsnit 28

Den sorte fredag

I november tages der små skridt i retning af en ny æra for programmet. Værterne ligger igen deres gimmicks på hylden og får produceret en komplet ny pakke af jingler til hitlisten De 10 bud. Noget man som lytter tvivlede på overhovedet kunne ske, da De 10 bud-jinglerne ikke havde ændret sig siden januar 1990 og var en fasttømret del af Det DUR's identitet.

Det DUR's brevkasse modtager jævnligt opfordringer til at genoptage telefonmix, som stoppede i april 1990. Og i udsendelsen d. 8. november kan værterne stolt fortælle, at telefonmix vender tilbage i udsendelsen d. 15. november i en revideret version (udsendelse). Telefonmix version 2 er en konkurrence, hvor to lyttere kommer igennem samtidig, og begge får mulighed for at lave et remix under de samme vilkår. Nemlig at værterne har lavet et backing track (kortere end ved Telefonmix version 1), og dertil 5 lyde, som lytteren kan aktivere via 5 taster på telefonen. Efter at de to kompetanter på skift har lavet deres mix, vurdere værterne indsatsen og kårer en vinder. Den heldige vinder får en ny-designet Det DUR sweatshirt i præmie. Værterne udlover desuden et eksemplar af deres nye kreation til ophavsmanden til ugens demobånd, som de vælger at spille i programmet. En præmie der virker som noget af en gulerod for lytterne, og mængden af demobånd som redaktionen modtager stiger markant.

De nye initiativer, samt, at fokus drejer sig væk fra det løssluppen og i retning af at have større opmærksomhed på musikken, giver forventninger til de mørke vinteraftener fredag foran højtalerne. De forventninger bliver dog skudt sønder og sammen i udsendelsen d. 13. december (udsendelse). Denne fredag den 13., som det er, åbner Det DUR som det plejer med sin intro. Herefter bliver der stille i et split sekund og så toner Chopins begravelsesmarch ud gennem højtalerne. Det står klart, at noget ikke er som det plejer. Det DUR åbner i reglen med en af ugens mest spændende pladenyheder. Fuld tryk på fra start. Men her bydes den faste Det DUR-lytter en snigende bekymring for, hvad der skal ske. Kort efter kommer svaret. Værterne toner frem og deles om at give meddelelsen, at Det DUR skal lukke med udgangen af 1991. Værterne er meget skuffede og er tydeligvis uforstående over, at P3 ikke længere vil finde plads til deres hyggelige oase for rykkemusik. Noget de selv er blevet bekendtgjort samme dag og endnu ikke har sundet sig over.

Værterne ansvarliggør P3-cheferne Zita Bøje Møller og Torben Bille for beslutningen om at lukke programmet. Og her er sidstnævnte interessant, for Bille kommer med et CV som mangeårig anmelder af plader og koncerter, med rockmusik som sit interesseområde. Han kommer fra Ekstra Bladet, hvor han blandt andet har brilleret ved at ligge spalter til harske meninger om den musik Det DUR beskæftiger sig med. Han er nyansat på P3 for at lede en reformation af kanalen mod et fokus på den yngre lyttergruppe. Det er således en paradoksal handling at lukke Det DUR.

Bille er iskold og lader sig ikke dupere af værternes forklaring om det spændende og frem for alt ungdommelige og fremtidige i den musik, de beskæftiger sig med. Så de lader den indre rebel komme frem i sig og vælger at tage til genmæle. De ringer til en række personligheder fra miljøet, DJ's, producere, journalister og handlende, og beder dem give en kommentar til den kultur de er en del af, og den betydning Det DUR har haft. Det bliver til kommentarer fra følgende personer, som værterne optager, redigere og bringer i løbet af udsendelsen d. 13. december.

  • Joe Belmarti (Wizdom'n'Motion)
  • TBM-1 (DJ)
  • Chief-1 (DJ, producer)
  • Cutfather (Producer)
  • Boris (Street Dance Records, Århus)
  • Anders Haarder (Chefredaktør, Musikmagasinet Mix)
  • Dr. Jam (Producer)
  • Jeppe Bisgaard (Journalist, Musikmagasinet Mix)
  • Svend Rasmussen (Radio- og TV-vært, DR)
  • Jørn (Cut'n'Move)
  • Kenneth Bager (DJ, Dr. Baker, Coma Records)
  • Karsten Halib (Street Dance Records, København)
  • Niels Pedersen (Journalist, Gaffa og Jyllands Posten)

Det er på sin vis legitimt af værterne, at bruge udsendelsen til at skabe debat om lukningen af programmet, og hvorvidt det er rimeligt, at deres musik fortrænges fra DR. Problemet er blot, at flere af personerne bag de indtelefonerede kommentarer tager bladet fra munden og giver en regulær sviner til DR, og ikke mindst P3's nye chef Torben Bille. Således udvikler udsendelsen sig til, at DR ligger medie til en hård og uimodsagt kritik af dem selv, og herunder en nytiltrådt ansat i en ledende stilling.

Som lytter til udsendelsen forekommer dette paradoks underligt, men for cheferne i DR forekommer det som en kæmpemæssig skandale. Det DUR's frie gør-det-selv form bekender igen kulør, og forskellige af DR's ledende personer får aftenhyggen afbrudt af glorøde telefoner, og forvirring om, hvad der er i gang og hvordan det skal håndteres. Det er så grelt, at Det DUR denne aften er millimeter fra at blive taget af æteren. Det sker dog ikke og de sender til kl. 22 som programsat. Men bagefter får Delgado og Ezi Cut, hvad der vurderes til at være en af de største skideballer nogensinde givet i DR-regi.

Svend Rasmussen, der har en kommentar med i udsendelsen, er selv ansat i DR, hvilket sætter ham i en uheldig situation. Hans bidrag bliver betragtet som illoyalt, og specielt en enkelt sætning falder DR-cheferne for brystet. Rasmussen bruger betegnelsen "gamle udtrådte hippievrag" om cheferne i DR Radio, som et billede på den lidt ældre generation, der har smag for rock'n'roll og ikke forstår den nye dansemusik. Den bemærkning skaffer Rasmussen en prompte fyreseddel. Den accepterer han ikke, og starter en sag internt i DR. Fyresedlen bliver først trukket tilbage, da den lander på bordet hos den øverst ansvarlige for personale i DR. Og kun mod en skriftlig undskyldning for sin kvikke bemærkning og støtte til drengene fra Det DUR.

Det DUR sweatshirt