Afsnit 27

Husvognen, John og Nuller

Det DUR stopper i december 1990 med de legendariske gimmicks Det DUR på eventyr . Ideerne er ved at være tyndslidte og det er tid til en pause. Værterne har dog ikke glemt hvor sjovt det var at lave denne spas med lytterne og vælger at genoptage legen i juli 1991 (udsendelse). Her ændrer de lidt på konceptet, for i stedet for at slå sig ned et nyt sted i hver udsendelse, skaber de det faste tilbagevendende miljø Husvognen . Husvognen er en bandvogn , som dog er lidt af en underlig størrelse. Vist nok sammensat af en halv Volvo og en halv Mercedes, men vigtigst af alt, er den udstyret med en DJ-pult omme i den påmonterede skurvogn. Husvognen bliver egentligt konstrueret tilbage i oktober 1990 i en udsendelse der er henlagt til et autoværksted (udsendelse). Men den ryger i garage, og bliver først taget frem igen i sommeren 1991 (udsendelse).

Til at starte med kører værterne selv Husvognen, hvilket blandt andet bringer Delgado og Ezi Cut på campingtur til Løkken (udsendelse), men efter en måneds tid ansætter de en fast chauffør ved den pensionerede rallykører John (udsendelse). Han siger dog ikke så meget, sjovt nok, for hans karriere endte med et voldsomt uheld, hvor hans stemme forsvandt. Men med ham bag rattet, har værterne frie hænder til at lave radio og mixe plader. Således tager værterne John med på eventyr i flere udsendelser.

Underlægningen til Det DUR's ekskursioner i Husvognen er lydeffekter med bilkørsel som tema. Men nogle af de sekvenser, som værterne og teknikeren finde frem er ikke altid hvad der kan karakteriseres som normal bilkørsel . De kan sagtens indeholde hårde opbremsninger og tilhørende acceleration med hvinende dæk. Eller opbremsninger til stilstand, hvor efter en bildør smækker. Disse mere særegne måder at kører bil er værterne ofte ligeså uforberedte på, som lytterne er. Hvilket medføre spontane kommentarer som "Wau, John har travlt", "Nu syn's jeg John er liiidt for tung med speederfoden", "Og John, han kører den ud i gearene", "Jeg undrer mig over hvad John han laver nu, for nu har han stoppet bilen" og "Det utroligt at der kan mixes inde i vores Husvogn". Hvis værterne da ikke slet og ret er ved at bryde sammen med latterkrampe. Af og til understreger værterne den kaotiske stemning bag i Husvognen, med gyngende pladespillere, ved at kører pick-up-nålen hen over pladen.

Det varer ikke længe før Det DUR's persongalleri udvides endnu engang. Denne gang med fuglen Nuller (udsendelse). Denne nye maskot kommer tillige ud for lidt af hvert. Blandt andet får den en kæreste ved hunfuglen Nulsine , der er et ornitologisk gadekryds imellem en and og en papegøje (udsendelse). Og da Nulsine bliver taget fra ham igen, får han depression, hvilket hensætter en hel Det DUR-udsendelse på et dyrehospital med speciale i dyrepsykologi (udsendelse).

I efteråret 1991 bliver turene i Husvognen kombineret med besøg i eksempelvis et stormagasin (udsendelse) og Floyd Jensens kurcenter med speciale i slanketræning for DJ's, der er blevet for tykke (udsendelse). I et par udsendelser vælger værterne at tage toget i stedet for. Og en enkelt tur i en fiskekutter, bliver det også til, da Husvognen brænder sammen på en tur fra Jylland til København (udsendelse).

John
Pensioneret racerkører