Side 3

Mikkel 'DeMib' Svendsen

Var producerne generelt nøjsomme med tingene, og gik de selv op i at styre teknikken?

Der er et hieraki i studiet, hvor produceren har det sidste ord. Nogen gange er artisten lidt med i beslutningerne, men ellers går det fra produceren og ned til teknikeren, som er producerens forlængede arm. Men det vi oplevede med denne her skole af producere som var anderledes end den gamle rockproducer-type var, at de var meget mere med i praksis. De pillede også ved knapperne og skruede op og ned for fadere. Men overlod så ting som EQ, kompressorer og rumklage til os, da de ting er svære til at få til at gøre det som man gerne vil. Der ville de typisk kommunikere med os og sige "Lidt mere crunch i lilletrommen" eller "Kan du ikke gøre det der med stortrommen, som du plejer at gøre".

Nogen gange med Kenneth lavede vi nogle kaotiske mix-sessions . Hvor vi startede med at sætte hele nummeret op på pulten som det skulle. Og så kørte vi det ned på bånd igen og igen, hvor vi dansede rundt om pulten og rive og flå i knapperne, lidt ekko der og bum-bum-bum. Bagefter lyttede vi så på de bånd og så var der ting man aldrig kunne have fundet på, hvis man satte sig ned for at regne den ud. Og så klippede vi de ting ud og brugte det på nummeret. Mange af de vilde ting på hans remix er lavet på den måde.

Så nogen ting var de med i, og de ting der var lidt svære at betjene lod de så os teknikere om. For eksempel båndmaskinen, hvor det virkelig kunne gå galt, hvis man ikke vidste hvad man gjorde. Og man havde jo ikke en backup. Ikke ligesom i dag, hvor man kan tage en backup af sin harddisk. Den gang vil jeg tro det kostede 4000 kroner at tage en backup af et 2" bånd. På 15 minutter. Båndet kostede et par tusinde og så skulle man booke sig ind i et stort studie, hvor de havde to båndmaskiner.

Kan du fortælle hvad studiet havde af faciliteter og udstyr?

Vi havde et kontrolrum med pult og båndoptager og dertil to indspilningsrum. Men det var sjældent, der blev brugt mere end et, da vi netop lavede elektroniske indspilninger og ikke så mange band indspilninger. Der blev så dubbet ting på som vokal, guitar og saxofon, men det var typisk en eller måske to-tre af gangen.

Pulten havde lidt flere spor. Den var bygget med flid af Benny Elberg , og det udviklede sig til et projekt over flere år nærmest. En fantastisk pult. Han brugte så usandsynlig lang tid på det i forhold til hvad han fik for opgaven. Han var kunstner i forhold til at bygge pult. Vi havde til at starte med en, sådan mindre god, 24 spors 2 tommer båndoptager. Men senere investerede vi i en ny Otari til 280.000 kroner. Et 24 spors studie var egentligt meget standard. Vores pult havde så 38. Højtalere var JBL 4412 og Yamaha NS10. Meget almindelige. Men vi havde tunet dem med bla. tilpassede kraftige forstærkere, for at kunne levere den bund som musikken krævede.

Men altså, standard udstyret i lang tid for Mich, Carsten, Dr. Jam og stort set alle andre var en lille 12 bit Emax sampler med 1 MB RAM, en Roland TR-909 trommemaskine og en Roland hardware sequencer (Roland MC-500, red.). Og ikke andet. Da Cubase software sequenceren kom med Atari 520ST computeren, skiftede vi til den. Dertil selvfølgelig en pladespiller, og der var vi også de eneste der havde en DJ pult med Technics SL-1210.