Side 1

Jørgen 'TNT' Møller

Jørgen Møller, med det eksplosive alias DJ TNT, er opvokset på Amager og var blandt de allerførste herhjemme til at fange hip-hop strømningerne fra New York. Han blev hurtigt aktiv udøver af hip-hop'ens elementer, break dance, graffiti, DJ'ing, producer og rap. Han fortsatte som DJ og producer med base i København, men med flere længerevarende ophold i New York. I 1990'erne drejede han i retning af house-genren. I starten i den danske gruppe Wizdom-N-Motion og senere som egne projekter.

Hvorfra fik I adgang til hip-hop kultur i den tidlige periode (1982-84)?

I perioden før Kim Schumacher var der fx. Al Jones' programmer på DR P3 og flere forskellige programmer på Radio Luxemburg at læne sig op ad. Desuden var der forskellige DJ’s rundt omkring i København, der spillede ret interessante udgivelser for sin tid. Nicky Rainer på Daddy's, Martin Follman på Nice, DJ Duke's storebror på El Toro for blot at nævne nogle få. Derudover var der flere forskellige engelske publikationer, Record Mirror, NME osv. som ofte havde artikler, interviews og ikke mindst anmeldelser af de udgivelser der havde relevans indenfor genren.

Det var selvfølgelig et kæmpearbejde at holde sig ajour med de relativt få medier og midler, der var tilgængelige dengang, og en stor del af de udgivelser, vi kunne få fingre i, kom ind i landet via de få importører der eksisterede. Der var jo ikke Internet og den generelle eksponering af scenen var stærkt begrænset, så vi måtte for eksempel benytte os af personlige netværk med forbindelser til New York for at kunne få fingre i kassettebånd med radiomix osv.

Min bror var gode venner med Dee-Pee (Per Pedersen fra Rockers By Choice), som i 1982 var på udvekslingsophold i Rochester, New York, og fra ham modtog jeg et bånd som Dee-Pee havde optaget fra en lokal radio, der kørte med et "midday mix" format. Det bånd havde et mix der blandede Shriekback, Madonna (Tro det eller ej - dengang var Madonna faktisk funky) og Prince på en måde, der var stærkt inspirerende for min egen DJ-stil, som allerede dengang kunne betegnes som eklektisk.

Som DJ og musikelsker havde jeg en unik position, fordi jeg arbejdede for Ding Dong Records , én af Københavns første plade import forretninger som importerede og distribuerede til både DJ’s og andre pladeforretninger på landsplan. Fra den position kunne jeg nappe 12” vinyler og albums det sekund de landede i DK, så jeg fik hurtigt en stor samling vinyl af stærk kvalitet. I Ding Dong mødte jeg også mange andre DJ’s og det gjorde at jeg kunne stykke en masse information sammen, og danne mig et bedre billede af den del af musikscenen, i starten af 80'erne.

Fra omkring slutningen af 1982 havde der dannet sig en klike der bl.a. bestod af Phase 5, Martin Follman, DJ Duke, Dee-Pee, Finn Snor og undertegnede . Fælles for alle var at vi nærmest var besat af amerikansk soul-musik , specielt i den mere pågående og elektroniske form grupper som D Train, The System, Prince, The Time og Aleems leverede den. Faktisk skelnede vi ikke specielt meget mellem genrerne dengang og der var ikke et bevidst forsøg på at være specielle repræsentanter for en spirende undergrund. Eksempelvis var Afrika Bambaataa & The Soulsonic Force, Hashim, Cybotron, Run-DMC eller Man Parrish ikke meget vigtigere end D Train, Chaka Khan eller Michael Jackson.

På et tidspunkt fik vi fra én af Finn Snors venner fingre i et bånd der havde optagelser fra den legendariske WKTU 92 , én af de tidlig 80'eres mest fremsynede radiostationer med base i New York. Det bånd revolutionerede det musikalske perspektiv for kliken, og ikke mindst mit eget vedkommende. Det landede i 1983 på et tidspunkt hvor sort amerikansk musik i øvrigt gennemgik en mindre revolution, og forskellige genrer som fx freestyle (som dengang hed Latin hip-hop), electro og selvfølgelig hip-hop nærmest eksploderede i New York og London og på undergrundsscenerne rundt omkring i Europa. Båndet indeholdt blandt andet et megamix af Aldo Marin , en New York baseret producer som stod bag et nummer med Hashim Al-Naafyish, som udkom på hans eget pladeselskab Cutting Records .

Aldo Marin mixet var et af de mest gennemførte eksempler på spolebånd cut'n'paste stilen som vi allerede havde hørt på mange bootlegs, og som fx. den engelske duo Coldcut siden brugte til at lancere deres karriere. Han klippede de forskellige bidder sammen på spolebånd på samme måde som Latin Rascals, Shep Pettibone, Animal Diaz mf. Denne metode blev til en stilart i sig selv, da artister som fx. Omar Santana og Chep Nunez begyndte at lave mere ekstreme "trick-edits", som dannede nye rytmiske sekvenser ud fra den allerede eksisterende master.