Årsliste '90 - Nr. 3

Adamski

Killer

Adamski er kunstnernavnet for englænderen Adam Tinley. Han har spillet musik med sine venner siden han var dreng, og da den engelske rave kultur blomstrede op, blev han draget af energien og festerne. Det inspirerede ham til at skaffede sig nogle elektroniske instrumenter og begynde at lave musik med dem. Med hans lille set-up og simple melodier begyndte han at spille live på klubberne i England.

Af uransaglige veje fandt han sammen med sangeren Seal og de begyndte at arbejde sammen. Seal havde skrevet nogle sange, som Adamski lavede i hans elektroniske arrangement. Fusionen af Seal's stærke melodier og karakterfulde sangstemme og Adamskis elektroniske house-musik var i høj grad modsætninger der mødtes. Deres optrædener medførte at nummeret Killer blev indspillet og udgivet. Og den blev et gigant hit i England og resten af verden i sommeren 1990.

Imens verden dansede til Killer , spidsede den legendariske engelske producer og pladeselskabsejer Trevor Horn ørerne i retningen af Seal, i hvilken han så et usædvanligt talent. Han fik skrevet kontrakt med Seal, som havde flere sange i skrivebordsskuffen. Og de to begyndte straks at arbejde på Seal's debut LP, som udkom året efter. Det startede Seal's solokarriere og han blev et verdensnavn. Seal og Trevor Horn lavede en genindspilning af Killer , som hittede i 1991. Og som om det ikke var nok, så hittede Killer nok en gang allerede i 1992 i en version af George Michael.

Adamski fik en række hits i kølvandet på Killer og fik også en LP på gaden. Han har siden udgivet yderligere 4 LP'er men har kun nydt moderat succes.

Killer