Årsliste '91 - Nr. 17

Congress

40 Miles

40 Miles er et godt eksempel på et DIY (do it yourself) projekt, der vokser til at blive et top 20 hit i England. Congress er et projekt af Danny Matlock og Danny Harrison, som sandsynligvis laver nummeret hjemme på værelset på deres eget udstyr. Og det udgives tidligt i 1991 på en double-A side whitelabel 12" single. Double-A side er en betegnelse man bruger om en singleplade, der har et nummer på hver side, som på sin vis skal vægtes ens. Og whitelabel betyder i denne sammenhæng, at de selv har betalt for at få 500 plader trykt. Congress havde altså lavet 2 numre, og de blev udgivet på samme plade. Nummeret på AA-siden hedder 40 Miles . De 2 titler skal senere bytte plads.

Nummeret hedder på den første udgivelse Better Grooves . Og titlen refererer til, at der er neglet et velkendt og velklingende piano riff fra et house nummer der hedder Better Days fra 1989, af kunstneren Jimi Polo. Samplingen får på Congress' nummer en meget rå lyd. Til det har Congress tilføjet ligeså råt lydende break-beat, fra en anden plade, samt synth bas og strings. Godt eksempel på, at der ikke skulle mere til for at lave et DJ værktøj, som kunne sendes videre til det dansende folk. 2 gode sampling med punch og lidt kreative evner på udstyr man havde derhjemme, og så ligger der en plade klar.

Nummeret får succes nok på klubberne til at Congress forsøger at tage det et skridt videre. De får kontrakt med et selskab, og skal genudgive nummeret. Pianolinien bliver genindspillet og de laver et nyt rytmespor på trommemaskine, så nummeret får en mere poleret og professionel lyd. Og så vælger de at lægge sang på nummeret. Teksten til nummeret tager udgangspunkt i titlen "40 Miles", som egentligt var titlen på det nummer, der lå på den anden side af den første 12" udgivelse. Så derfor endte genindspilningen med at hedde 40 Miles .

Sangerinden de valgte til nummeret var den irske jazz sangerinde Lucinda Sieger. Hvordan de er kommet i kontakt med hende er et godt spørgsmål, for hendes sangtalent var temmelig tvivlsomt. Sang der ikke just kan kaldes ren og yndig er hørt før i dance musik. Der er en grundlæggende del af hele DIY kulturen omkring musikken. Den kreative og umiddelbare måde at lave og udgive musik. Lidt sjovt er det dog. Og det bliver bestemt bedre af, at da 40 Miles hittede og Congress skulle optræde i programmet Top Of The Pops på engelsk TV, valgte de at lade sangerinden synge live. Top Of The Pops er et ærke playback hitlisteprogram og en institution indenfor engelsk musik og TV. Kun få kunstnere har insisteret på at optræde live. Men hvad angik sangen ville Congress af mærkværdige årsager lade det være live.

Kenneth Bager tog nummeret op og udsendte det i Skandinavien på Coma Records. Congress lavede flere house hits de følgende år og skiftede senere navn til Nush.

40 Miles