Årsliste '91 - Nr. 4

Sabrina Johnston

Peace (In The Valley)

Sabrina Johnston er en amerikansk sangerinde med europæiske rødder. Hun har udgivet 2 LP'er i 90'erne, men læner sig op ad en status som one hit wonder , da Peace (In The Valley) var det eneste der gjorde et stort væsen af sig. Som session- og korsangerinde, har hun dog arbejdet med eksempelvis Lauryn Hill.

Peace (In The Valley) er et gospel-inspireret pop nummer og sangen er storladent udført af Sabrina Johnston. Til det fik nummeret en ligeså storladen, og derfor klædelig, produktion af den engelske producer Steve Anderson. Anderson startede sin producerkarriere i en ung alder som remixer på DJ organisationen Disco Mix Club. Han var et stort talent, der opbyggede en solid erfaring. Han arbejdede under navnet Brothers In Rhythm med sin makker Dave Seaman. I start 90'erne havde de en varemærke lyd, der trak på house og disco med strygere, klaver og orgel. Den blev bredt ud på utallige remixes og produktioner og kan høres i fuld flor på Peace (In The Valley) . Senere i karrieren blev Steve Anderson husproducer for Kylie Minogue, da hun genvandt pop-tronen i 2000'erne.

Peace (In The Valley)