Mix Mag., No. 8 - August 1992
KLF OPLØST - Men hvorfor gik de i grunden op i røg?
af Irene Manteufel
"Alle vores udgivelser fra fortiden er slettet." Sådan var de sidste ord fra KLF i den pressemeddelelse, Bill Drummond udsendte i
maj måned, efter at både han selv og Jimmy Cauty var forsvundet fra jordens overflade. Nærtstående KLF-kilder frygter for, at KLF
mener det bogstaveligt, og at de faktisk har tænkt sig at annullere alle deres japanske og amerikanske multi-dollar/yen-kontrakter,
så deres ting alligevel ikke bliver udsendt som planlagt.
Som om det ikke var nok, at de går i opløsning. Enden har været nær siden i februar, hvor de begyndte at indpille en plade, der
skulle hedde 'The Black Room'. Alle båndene blev kasseret, men det engelske musikblad 'Select' har fremdraget teksterne fra
nummeret '38' - titlen er identisk med Bill Drummond's alder, og sangen handler om at være led og ked af det hele, at have lyst til at
give op - i forbindelse med, at man er blevet 38 år gammel. Mere depressiv blev han, da KLF senere havde skrottet 'The Black
Room', og gik frisk i gang i studiet igen. KLF's presse-agent fortæller, at Bill Drummond somme tider ringede fra studiet og var dybt
opgivende.
Udefra set var der ingen grund til depression, for KLF var på vej i den rigtige retning i forhold til tyngdekraften, og deres
verdensgennembrud stod lige og åndede dem i nakken. Men ifølge deres venner og kolleger havde de fået for meget af
berømtheden og det, den fører med sig: At være en vare, der handles med, og et objekt for publikum og medier, der vogter på alle
stjernernes bevægelser. Med andre ord, KLF - i særdeleshed Bill Drummond - følte, at de solgte deres sjæl - og at det ikke var det
værd. "Vi har nået et punkt nu, hvor vejen går fra de solfyldte landskaber ned til en underliggende verden, som består af noget, vi
ikke ved noget om," er den nærmeste 'forklaring' fra Bill Drummond's mystiske pressemeddelelse.
Billede: kl0892.jpg
Tekst til billede: Jimmy (t.v.) og Billy i de sidste dage på Trancentral.