Side 4

Jeppe Bisgaard

Hvilke hip-hop album mesterværker vil du tage med på en øde ø?

Jeg har det sådan, at der er to mesterværker der skiller sig mærkbart ud. Og det er den første Boogie Down Production (Criminal Minded fra 1987, red.) og den første Brand Nubian (One For All fra 1990, red.). I mange år var det sådan at Criminal Minded var min ubestridte yndling. Men i de senere år har jeg fået det sådan med One For All , at det var ufatteligt at det overhovedet kunne lade sig gi' sig. De to albums synes jeg overskinner alt andet.

Så er der Ultramagnetic MC's Critical Beatdown (fra 1988, red.), som man heller ikke må glemme. Og det beviser også hvor vigtige de år var i New York, Philadelphia og LA. Hvor der også var NWA, som jeg også vil smide ind i puljen med deres første LP (Straight Outta Compton fra 1988, red.). De var jo en revolution. De andre albums her flippede man jo ud over på hip-hop-maner. Men NWA flippede man jo ud over på rock'n'roll-maner. Nærmest en punk-revolution.

Jeg vil også lige nævne alle første fra Juice Crew (Big Daddy Kane, Kool G Rap, Roxanne Shante, Masta Ace mf., red.) og alle første fra Native Tongues (De La Soul, Queen Latifah, Jungle Brothers, A Tribe Called Quest, Black Sheep mf., red.).

De er i hvert fald et godt sted at starte. Men problemet er lidt, at der er så mange fede plader fra dengang (slut 80'er/start 90'er, red.). Jeg ved dybt inde i sjælen, at det lort den gang er en klasse, der aldrig bliver rørt ved.

Nogle mindeværdige hip-hop koncerter på dansk grund?

Jamen der er en koncert, der sætter dem alle sammen på plads. Dem der var der den aften vil sige nøjagtig det samme som mig, og dem der ikke var der, vil for evigt gå rundt og have nedtur over det. Det er Digital Underground i Barbue i 1989 (november 1989, red.). Og jeg har set De La Soul på deres peak, jeg har set Gang Starr på deres peak, som ellers er to af de grupper, der har givet mig mine største koncertoplevelser. Men Digital Underground i 1989 var en hip-hop-oplevelse som man på ingen måde nogensinde vil kunne få igen. Det var så nyt og Digital Underground var så ligeglade med alle de her formater.

Og de havde kun udgivet en maxi på det tidspunkt (Doowutchyalike , red.). De kom uden at have sovet og var helt smadret. Og efter at jeg ved middagstid havde interviewet dem med Willer som fotograf, kørte vi op i TeenTown studiet og introducerede dem for Mich og Carsten. Og Carsten havde halsbetændelse og var rent faktisk pisse syg og ville bare hjem og slappe af. Men de var "Yo, I skal med til showet", for de syntes at de her to danske DJ's, Cutfather og Soulshock, bare cuttede og scratchede for sindssygt.

Vi kører så ned i Barbue og jeg kunne mærke på Carsten, at han har det sådan "Please, ikke i aften, jeg er så syg". Han ville hellere ligge hjemme under dynen. Men vi kommer derind og der er maks. 40 mennesker. Og Digital Underground går på scenen og ser hvor få mennesker der er og siger så "Hey, er I ikke søde at stille jer her oppe ved scenen . Bare tag bajere, sprut og askebære med og stil det på scenen". Og vi var sådan "Det' sgu da rimelig god stil". Og så startede en koncert der bare varede ved og varede ved med komik og freestyle. Det var helt sindssygt.

Og Soulshock blev så hevet op på scenen, og syg som han var, var han ved at gå ud af sit gode skin. Men han skulle scratche under deres freestyle med nogle Soul II Soul instrumentaler, hvor klistremærkerne ikke sad ordentlig fast. Og hvor pladespillerne stod omvendt i forhold til det han var vant til. Jeg sværger, hver tredje cut gik i vasken . Men efter halvanden time var alting fun and games, og så gik de i gang med denne her freestyle-session, der varede ved – for evigt. Og bare se Carsten stå og bande og svovle over manglede vægt på pick-up'erne og pladerne der bare hoppede og dansede, imens de bare freestylede henover det. Det var hip-hop magi.

Run-DMC og Public Enemy i '88, som vi snakkede om tidligere var også mindblowing. Men jeg vil nok sige, at LL Cool J og Public Enemy i 1987 (november 1987 i Saga, red.) overgik alle forventninger til hvad en hip-hop koncert kunne være. Og når man kom i nærheden på hovedbanegården og Burger King og alle de her steder omkring Saga, så var der en energi, som jeg aldrig har oplevet før eller siden. Det var ren magi. LL Cool J, der kom ud af sin boombox. Og Public Enemy der kom bagefter og var så radikale og militante. Man var bare "Wow, hvad sker der her". Den gang var der ikke, undskyld mig, nogle medløbere i hip-hop. Alle der kom var aktive på den ene eller den anden måde. Og når der kom amerikanske navne, var det forløsning af et års indebrændthed.

Jeg har hørt, at du skaffe dig en beef med Mega Records på halsen ved at iklæde De La Soul (som var licenseret til Mega Records) Soulpower-tøj.

Jeg mødte De La Soul første gang til et pressemøde i 1989, hvor jeg kørte en joke på dem, som de må have husket. Og Soulshock og Cutfather kendte dem fra nogle andre sammenhænge, så det var en af de grupper vi var rimelig cool med. Og så mødte jeg dem ved deres koncert i 1991 (august 1991 i Saga, red.), hvor de var sådan "I ain't got no fresh clothes". Og jeg var sådan "Jamen her, I got plenty of merchendise. Tag nogle t-shirts". Og jeg havde ikke tænkt over det, og vi havde jo et fint forhold til Mega Records dengang. Men til koncerten kommer den ene af dem så ud med en Cut'n'Move t-shirt på hvor der står Soulpower på ryggen . Og Lene Thomsen, promoter på Mega Records, kom over og tog kvælertag på mig. Selvfølgelig med et smil på læben.

Men som om det ikke var nok, så til MTV's officielle interview, der sidder to af dem med de her Cut'n'Move t-shirts. Og der tænkte jeg "Nu snakker vi!". Vi havde noget god spas.

Kan du fortælle om dine meritter som producer?

Jeg flyttede til LA i 1995 og var med til at producere Tupac Old School sammen med Soulshock og Ezi Cut. Jeg rejste tilbage allerede et år senere og var med til at udgive Malk De Koijn Smash Hit In Aberdeen sammen med drengene under BMG. Endnu en situation, hvor folk sagde "Er du sindssyg?", når jeg prøvede at overbevise dem om, at det blev et hit. (Smash Hit In Aberdeen regnes i almindelighed for at være den til dato bedste danske hip-hop LP, red.)

Der udover har jeg produceret for lidt forskellige folk som eksempelvis Al og Kuku Agami og R&B gruppen Juice. Med Outlandish begyndte jeg at blive mere hands-on producer sammen med Saqib, og selv satte mig ned ved keyboardet og punchede trommer ind.