Årsliste '91 - Nr. 8

Incognito

Always There

Incognito er en engelsk gruppe centreret omkring herren Jean-Paul "Bluey" Maunick. Incognito udgav sin først LP Jazz Funk tilbage i 1981. Som titlen antyder var gruppen inspireret af jazzfunk og soul. Herefter blev der stille omkring projektet. Men det rulles ud igen, da Acid Jazz bølgen rammer engelsk klub liv sidst i 80'erne. I 1991 var de klar med en LP Inside Life . Fra den scorede man det store hit Always There som er en cover version. En jazz funk sag af Ronnie Laws fra 1978. Herefter bliver Incognito mere aktive starter en løbende karriere.

Always There får en efterbehandling af David Morales. David Morales er New York baseret DJ og producer, som i 1991 har godt gang i remix-karrieren. I 1991 går det dog nærmest amok og han putter sine velproducerede house-klang på utallige udgivelser. Han er, hvis ikke den første, så en ubetinget super star remixer, hvis navn til tider står med ligeså stor skrift på pladeomslag, som den påståede original kunstners. De følgende år fortsætter han som international stjerne DJ og remixer. Han får også succes med udgivelser i eget navn. Altid med en stensikker produktion, der både kan hitte og rykke på gulvet. Efter succesen med Always There holder Incognito også Morales tæt ind til kroppen.

Incognito er ikke en fast band. Det er et projekt, hvor Bluey samler et band sammen, når der er nye sange til en LP og live turne. Efter Inside Life har projektet kørt med jævne udgivelser helt frem til i dag. Og det er blevet til i alt 13 LP'er. Den senest fra 2008.

Always There