Årsliste '89 - Nr. 4

Black Box

Ride On Time

Ride On Time var første udspil fra projektet Black Box fra Italien. Bagmændene talte bla. Daniele Davoli, der allerede havde udgivet plader med hans udskejelser indenfor house paraplyen. Fælles for musikken fra det miljø var eksempelvis samplinger af soul sang, og på Ride On Time scorede de virkelig jackpot med et let fjollet, dog meget effektivt, arrangement af sang bidder fra den amerikanske sangerinde Loleatta Holloway. Taget fra en acapella version af hendes disco nummer Love Sensation fra 1980. Ride On Time har house rytme og piano, strygere som de kendes fra disco samt spansk guitar. En række elementer, der effektivt komplementerede hinanden og et verdensomspændende gigant hit var uundgåelige.

Love Sensation var skrevet og produceret af amerikaneren Dan Hartman, der fik sendt en regning af sted til Black Box. Men Black Box fik i det mindste berømmelsen ud af anstrengelserne og fortsatte med at indspille en LP, hvor vokal samplingerne gradvist blev afløst af deres egen sangerinde. Den sangerinde de arbejde sammen med var en amerikaner ved navn Martha Wash, der om nogen var diva med en kraftfuld stemme. Martha Wash sang, men når det kom til Black Box'es visuelle udtryk i form af pladecovers, videoer og optræden blev der i stedet hyret en model. Det resulterede i lettere komiske playback optrædener i TV shows. Samt nogen undren da denne sangerinde, der sang på engelsk, ikke kunne tale andet end italiensk. Det har givetvis moret Black Box drengene, imens de talte deres millioner.

Sproglige finurligheder var der nok af. På Love Sensation synges der naturligvis right on time og ikke ride on time .

Ride On Time