Side 2

Martin Holm

Hvad var din egen musikprofil?

For mig var al elektronisk musik i de år pr. definition interessant. Så vi spillede det vi brændte for, og det kunne være alle mulige stilarter. Italo, rave, techno, break beat, house og indie . Jeg har aldrig været sporet 100% ind på blot en ting. Dertil elsker jeg forskelligt musik for højt. Der er mange gode ting indenfor mange forskellige genre. Det syntes jeg også der var dengang. Dog skulle det dengang helst have et elektronisk islæt, hvilket overhovedet ikke er nødvendigt i dag.

Du har en jazz baggrund. Har du spillet rare grooves og jazz funk på Baby?

Nej. Det var først senere på Montmartre. Komet Kurt spillede rare grooves osv. i forlokalet på Baby. Han er den første danske DJ jeg kender til, der spillede acid jazz.

Hvornår og hvordan blev du bevidst om, at jazz fungerede som klub musik?

Det var i tiden omkring 1988 med Gilles Peterson, Baz Fe Jazz, Norman Jay og Chris Bangs og de andre engelske jazz DJ's fra den tid. Talkin' Loud festerne i London og pladeselskaberne Acid Jazz, Talkin’ Loud og Beat Goes Public.

Hvordan startede dit parløb med Peter Skovsted?

Udover at lytte til Det DUR, lyttede jeg til en radiostation som lå i Lyngby, der hed Radio Radiator. Den delte frekvens med Radio Lyngby og Radio Mølleåen. Og jeg kan huske, at der i sommerferien var en jingle der fortalte, at de søgte nye studieværter og det blev jeg så. I samme moment havde Skovsted en radiostation i kælderen under hans forældres hus, der hed Sky Rock. Da han lukkede ned kom han også til Radio Lyngby. Og vi fandt så ud af, at vi havde ret meget overlap rent musikalsk.

Så vi havde fredagnat fra midnat til kl. 5 om morgenen. Der startede vores parløb. Vi havde bla. listen "Ni der larmer ". Udover fredag nat havde vi lørdag aften med en time hver. Der kunne vi så dyrke vores egne ting. Så det var sådan en fredag/lørdag ting. Vi lavede også lidt musik. Blandt andet hjalp vi Miro med deres første udgivelse (Mystery/Energy på Coma Records, 1991, red.). Vi skiftede senere til Capitol Radio i Nærum. Den blev overtaget af The Voice og vi tog med. Vi forlod stationen da playlisterne tog over, og vi ikke selv måtte bestemme musikvalget længere.

Hvad var musik stilen i jeres show?

Det var alt godt fra Street Dance og Gry Records .

Apropos Street Dance, så har jeg hørt historier om at byens DJ's stod på nakken af hinanden, når de mandag formiddag modtog kasser med importplader.

Street Dance fik importplader fra England og USA mandag formiddag. De åbnede de nye kasser med plader i baglokalet og ville have dem klar i forretningen inden de åbnede. Når de så åbnede op ad formiddagen stømmede det ind med byens DJ's, der skulle tjekke det nye vinyl. Nogen gange var de ikke klar. Så måtte vi pænt stå udenfor og vente, imens vi kunne se dem sætte de nye plader i vinduet.

Nogen gange var der mange i butikken mandag formiddag. Og det var alle fra Dan Rachlin og Philip Lundsgaard til Kenneth Bager, Kjeld Tolstrup og Chief-1 plus forskellige mobil jocks. Der kunne godt være lidt "kamp" om at få fat i pladerne. De fik som regel kun to eksemplarer af de enkelte 12" udgivelser fra USA. Da jeg spillede deep house , købte jeg udgivelser fra selskaber som Nu Groove, Strictly Rhythm, Emotive, Fourth Floor og Hi-Bias. En dag tog Karsten Halib fat i mig og sagde "Ham der", og pegede på en kunde i butikken, "Det er altid ham der køber "den anden" af de deep house plader du køber". Den kunde var Ole , der senere åbnede pladebutikken Loud , og vi grinte ret meget over, at vi købte de samme plader, og at vi i øvrigt var de eneste der var interesserede i den type house musik på det tidspunkt. Det startede mit venskab med Ole, og vi åbnede senere søndagsklubben Love Dancing, ligesom vi lavede Candy Jungle, der den dag i dag stadig er omgærdet af mystik, idet der kun blev holdt tre fester og så var det slut.

Lavede du også selv musik?

Ikke på det tidspunkt. Jeg kom senere med i Black, Blue ’n Purple . Direkte afledt af Candy Jungle festerne, hvor de optrådte til et arrangement. Jeg var fuldstændig benovet over at se et københavnsk band spille deep house i bedste Chicago stil live på scenen med vokal, guitar og hele pivtøjet. Der var jeg solgt. Det var det første band jeg kom med i.