Årsliste '91 - Nr. 5

De La Soul

Ring Ring Ring

De La Soul nød godt af Det DUR i hele programmets levetid. De blev spillet meget med forskellige numre og var bla. på Årsliste '89 med Say No Go (link). I 1991 var de tilbage med LP'en De La Soul Is Dead og den første single Ring Ring Ring . LP'ens title var valgt for at understrege, at blomstertiden var forbi for De La Soul. Både LP'en og alle singlerne fra den nød stor succes i USA, Europa og ikke mindst i Det DUR.

De La Soul arbejdede som alle andre meget med samplinger og Ring Ring Ring var bestemt ikke en undtagelse. De La Soul drengene havde dog udvidet konceptet på dette nummer. De har lånt en del inspiration fra det engelske band Curiosity Killed The Cat og deres Name And Number fra 1989. De La Soul har genindsunget omkvædet og hele Ring Ring Ring er tamatisk arvet fra Name And Number . Men Ring Ring Ring indeholder også samplinger. Og det forsinkede deres udgivelser i forbindelse med De La Soul Is Dead , at det var en hård omgang at få sikret rettighederne til alle samplingerne. Nogle gang måtte de opgive og ændre nummere, så de ikke bar spor fra værker der var spærret af deres rettighedshavere.

Det DUR havde et mantra med at være de første med det nyeste. I tilfældet De La Soul var det særdeles friskt, da de havde held til at skaffe kassettebåndskopier af numre endnu før musikken udkom på plade. Normalt kunne man slippe afsted med at spille dette på dansk radio, selv i nationalt regi, da der skal skabes pænt store bølger før amerikanske pladeselskabsfolk gider at bruge kræfter på det. Men i tilfældet Ring Ring Ring lykkedes det dog Det DUR at rører storm op, der var stor nok til, at de fik en påtale og et påbud om, ikke at spille nummeret før det var udgivet officielt. En ting er at spille musik før pladeselskabet mener det skal ud. Men problemet var, at Ring Ring Ring i demoversionen indeholdte nogle af de samplinger, som De La Soul ikke kunne få lov til at bruge. Pladeselskabet ville selvsagt meget nødigt have en sag på halsen og underlægges at aflevere omsætningen på nummeret ude i byen. Og deres formulering var ordret, at Det DUR skulle brænde deres båndkopi. Mindre kunne ikke gøre det.

De La Soul havde i 1991 øvrige hits med A Rollerskating Jam Named: Saturdays! , Keepin' The Faith og Millie Pulled A Pistol On Santa , der alle fik behørig airplay i Det DUR. Herefter har de lavet flere LP'er, der dog kun til sammenligning havde moderat succes.

Ring Ring Ring