Total Pedal Hammer Siderne

Total Pedal Hammer siderne startede i ungdomsbladet Vi unge ved indgangen til 1991. Kenneth Bager var kommet i kontakt med Vi unge og de indgik en aftale om, at han fik de sider til at skrive om klubmusik og -kultur. Han inviterede sine DJ-venner fra klubberne Baby og The Melon, Martin Jensen og Peter Skovsted, med til at stå for klummen.

Klummen var skrevet i en uhøjtidlig og humoristisk stil med håndskrift og klippe-klistre af spalter, skrevet på skrivemaskine. Siderne bestod af interviews med kunstnere og DJ's, beretninger fra fester, små internationale nyheder og rygter, som drengene havde opsnappet eller fundet i de engelske musikaviser, og aktuelle playlister fra danske og udenlandske DJ's. Dertil havde de den faste rubrik Tøj der larmer , hvor de portræterede personer, der havde en personlig tøjstil.

Fra foråret 1992 blev klummen varetaget af Peter Skovsted alene, og den skiftede navn til Skovstedet . Han trimmede layoutet, men temaerne forblev de samme.

Total Pedal Hammer