Soulshock

Carsten Schack

Soulshock bliver interesseret i rap og electro, da musikken kommer til Danmark med break dance bølgen i 1983. Siden hænger han på Kim Schumachers udsendelser og fastholder sin fascination af breaks, scratch og rap. Det trækker så meget i Soulshock, at han skaffer sig et par pladespillere og går i gang med at øve sig i mix og scratch. Samtidig begynder han, sammen med ligesindede Aalborg-drenge, at lave lokalradio, hvor de spiller de amerikanske importplader, de kan få fat i. Soulshock har fået sit kunstnernavn af vennen Henrik Milling. Og hans radioprogram kalder han Future Shock.

Soulshock får øvet sig så meget, at han bliver en af Danmarks bedste til mix og scratch. Han tager til hip-hop arrangementer i København på eksempelvis Thomas P. Hejle og henter erfaring og inspiration. Evnerne på pladespillerne bringer ham til DMC VM i mix i London (1989) og NMS mix konkurrencen i New York (1988 og 89). Soulshock begynder at lave hip-hop musik sammen med Mich 'Cutfather', og han har flere rejser til New York og London, inden han i 1989 bliver fast vært på Det DUR. Han bliver på programmet til det lukker, men holder flere pauser undervejs grundet arbejdet med musikken. Udover at producere musik indenfor genrene hip-hop og soul, er det også i denne periode, at musikken bliver mere almindelig kendt i Danmark. Begrebet "Soulshock og Cutfather remix" dukker op på plader fra kunstnere med base i den traditionelle rock og pop. Duoen laver også produktioner og remix for udenlandske kunstnere. En del af arbejdet udkommer på pladeselskabet Soulpower Productions (underafdeling af Medley Records), som de herre selv står bag.

På Det DUR er Soulshock hip-hop'ens mand. Når de øvrige værter fyrer house og techno plader af i Det DUR, går joken på, at Soulshock må lukke ørerne og slet ikke forstår den musik. Men i virkeligheden har han det helt fint med den mere maskinelle del af spektrummet. Tit er han tilmed en kende for ivrig med at blande sig, når der spilles techno. Hans bidrag til mixet er via panelet til afvikling af jingler, hvor Soulshock ikke holder sig tilbage for uforskammet at bombe løs.

Efter Det DUR får partnerskabet med Cutfather tilgang af Kenneth Karlin. Og mod slutningen af 1992 drager de tre til Los Angeles, for at tilbyde sig som producere. Det er ikke nemt, men efter et års slid lykkes det at få et lille gennembrud, der hjælper til flere opgaver. Cutfather tager tilbage til København. Men Soulshock og Karlin har siden haft base i LA og har arbejdet med mange store kunstnere og haft hits i det amerikanske.

Nøgleproduktioner.

  • Soulshock feat. See-Que Break The Limits
  • Den første pladeudgivelser med dansk produceret hip-hop og rap på engelsk.
  • Lis Sørensen Mine Øjne De Skal Se
  • Det første remix af duoen Soulshock og Cutfather af en etableret dansk kunstner som får en efterproduktion rettet mod dansegulvet. Det blev et stort hit, og drengene fik herefter tilbud mange opgaver.
  • Ce Ce Peniston I'm In The Mood
  • Som medkomponist på dette hit bliver det en væsentlig døråbner til kontorerne på de amerikanske pladeselskaber.
  • Tupac Old School
  • Et af Soulshocks største rap-forbilleder, som han har arbejdet med.
  • Whitney Houston Heartbreak Hotel
  • Et af Soulshocks største sang-forbilleder, som han har arbejdet med. Nummeret topper hitlisten i USA og giver Soulshock en nominering til den amerikanske Grammy pris.

Som en spøjs sidebemærkning har Soulshock muligvis stået bag verdens mindste pladeselskab. I 1994, hvor Soulshock og Karlins USA eventyr var ved at tage form, lavede de en EP med 4 numre i hver deres stilart. Pladen var muligvis et musikalsk visitkort, som skulle vise deres evner. Den blev udgivet på deres eget Vintage Records, og det er såvidt vides den eneste udgivelse på det selskab.

  • Hvilken Det DUR plade er Soulshock?
  • De La Soul Say No Go
  • Soulshock var hip-hop'ens mand i Det DUR. Og ikke kun den hardcore, men også den funky og sumpede som De La Soul. Say No Go var tilmed et af de første remix, som Soulshock lavede for en amerikansk gruppe, da han sammen med Cutfather lavede Dum De La Dum Remix'et i deres hjemmestudie.

Soulshock