Årsliste '89 - Nr. 16

Raul Orellana

The Real Wild House

The Real Wild House er lyden af spanske sandstrande og hede tropenætter i byen på diskotek i sommeren 1989.

Raul Orellana er en spanier, der med denne lille perle formåede at kombinere house-musik med spansk flamingo. Fra house-musikken hentede Raul trommer, piano, synth bas samt vokal samplinger som "get funky", "get down", "I'm a real wild one" fra Iggy Pop Real Wild Child samt, og ikke mindst, den legendariske og temmelig slidte "yeah"/"uh" fra Lyn Collins Think (About It). Det blev krydret med lyden kastanjetter og spansk guitar. Spillet af den spanske guitarist Jordi Bonell.

Et let og uproblematisk lille nummer, der på sin vis var corny og ikke var specielt originalt. Og på den anden side var den spanske guitar et særkende. Sikkert frit improviseret af Jordi Bonell over house-musikken og basgangen. Nummeret har den sydlandske stemning om sig og en fantastisk feeling. Et rigtigt summer anthem. Kenneth Bager har udtalt ”Når man står svedig på dansegulvet kl. 5 om morgen og det her nummer så bliver sat på, så bliver man bare glad”.

The Real Wild House var en stor inspiration for Kenneth Bager. På hans rejser til Ibiza, har han nydt den afslappede spanske musik, og chill-out musik, som en kontrast til nætterne på dansegulvene med fuld skrald på. At der her var et nummer der kombinerede tingene, gjorde det kun endnu bedre. At kombinere stilarter og skabe musik, der ikke ligger sig fast på en bestemt stemning, er Kenneth Bager mantra i både sit DJ virke og sin egen musik. Med sit projekt Dr. Baker og albummet Global Kaos fra 1992 var det et mål, at der skulle være en alsidighed imellem numrene og at bruge indtryk fra mange steder i verden. Hvilket titlen også hentyder til. Jordi Bonell medvirker på Global Kaos.

The Real Wild House