Årsliste '89 - Nr. 18

The KLF

What Time Is Love? (Pure Trance)

The KLF var et projekt af de 2 englændere Bill Drummon og Jimmy Cauty. De 2 kan fylde et helt kapitel i bogen om begyndelsen for engelsk house-musik. Og det kan de for øvrigt også i bogen om musik i 90'erne generelt. Og skandaler ved prisuddelingen Brit Awards. Og vandalisme mod Kongens mønt. Og selv iscenesættelse og mediestunts. Samt historien om samplebaseret musik og rettighed til denne.

De 2 begyndte at lave noget mystisk og rodet samplebaseret musik inspireret af den nye lyd og samplerens muligheder og frihedsgrader. Et blandingsprodukt af samplinger fra popmusik, spoken word, TV mv. tilsat lidt rap og scratch. En speciel fortolkning af de musikalske strømninger fra USA som man også kunne opleve hos andre engelske grupper som Marrs, Bomb The Bass, Coldcut og LA Mix.

Under navnet The JAMs udgav de LP'en 1987 (What The Fuck Is Going On?), der måtte trækkes tilbage, da der var brugt elementer af ABBA Dancing Queen, hvilket fik rettighedshaverne op af stolen. Det blev drengene sure over og de gjorde det til deres mission at være imod den etablerede musikbranche og provokere den. De skiftede navn til KLF, som en forkortelse for Copyright Liberations Front. De påberåbte deres ret til at sample fra andre kunstnere.

What Time Is Love? (Pure Trance) er dog på flere måder anderledes end det duoen tidligere havde lavet. Nummeret er ikke så bastant, funky eller megamix-agtigt, om man vil. Det var meget minimalt elektronisk og stort set fri for sang eller tale. Repeterende, tungt, messende, synthesizer klage og melodier der ruller ind og ud imellem hinanden. Dog er nummeret ikke helt fri for indflydelse fra andre kunstnere eller udgivet materiale. Nummeret er inspireret af temaet på A Split Second Flesh. Flesh var et produkt af den stilart man på daværende tidspunkt kaldte New Beat, der var formaliseret i Belgien som en fusion imellem belgisk techno og house-musik. What Time Is Love? (Pure Trance) blev sine steder betragtet som en falsk New Beat plade. Et plagiat. Men det er nu alligevel et fremragende nummer, det blev brugt ved, at man på diskoteket fyldte rummet med røg og lod det eneste lys være det pulserende stroboskop. Så kunne folk trance helt ud i de 7 minutter nummeret vare.

What Time Is Love?